Webinar: Ny version af Context Handler (Fælleskommunal Adgangsstyring for brugere)

Ved dette webinar fortæller KDI om den nye version af Fælleskommunal Adgangsstyring for brugere.

Tid: 

23. maj 2022 - 13:30 til 14:30

Sted: 

Online via Microsoft Teams

Målgruppe: 

Kommuner og leverandører af kommunale IdP-løsninger.

Tilmelding: 

Du tilmelder dig her. Frist for tilmelding er 19. maj 2022 kl. 12.00.

Med kommunernes kommende brug af NemLog-in3 følger et krav om at kunne understøtte National Standard for Identiteters Sikringsniveauer (NSIS). Dette krav skal også understøttes i Fælleskommunal Adgangsstyring for brugere.

Det betyder, at der i 2022 bliver leveret en ny Context Handler-version. Context Handler er en SAML IdP-proxy, der udsteder adgang for kommunale brugere på vegne af de kommunale Identity Providere (IdP) til de brugervendte systemer, der er registreret i den fælleskommunale infrastruktur.

Den nye version af Context Handler kalder vi for NSIS-Context Handler, da den netop vil understøtte NSIS-sikringsniveauer.

Ved dette webinar kan kommuner og deres IdP-leverandører høre om:

  • De nye funktioner i NSIS-Context Handler
  • Tidsplan for ibrugtagning
  • Hvad der skal ske i kommunernes IdP'er for at gøre klar til at tage NSIS-Context Handler i brug
 

Kontakt

Senior it-konsulent
3268 0470